Er du verdensmester i overspringshandlinger?

Handler du på det som er vigtigt for dig? Eller finder du alle mulige andre ting at optage din tid med, så der ikke er tid til det der er virkelig vigtigt?

Efter frokost i dag, fald jeg over en video på youtube om ”procrastination” – jeg skulle egentlig i gang med at lave min nye hjemmeside – men jeg kunne da liiige se den her 15 min. Lange video i stedet for. Min undskyldning var at mange af mine kunder laver overspringshandlinger, som for dem betyder at de ikke kommer derhen i livet hvor de gerne vil være, så den video måtte jeg jo gerne se, det var jo læring som jeg kan give videre til mine kunder…

Flot Maria – så fik du lige rationaliseret en overspringshandling i stedet for at lave det der virkelig er vigtigt lige nu 😉

Vi kender alle til det at lave overspringshandlinger, for at slippe for at gøre rent, vaske tøj, lave hjemmeside (åårrrh jeg synes det er kedeligt at lave en hjemmeside). Men hvad betyder de overspringshandlinger i virkeligheden for vores liv og vores lykke?

Da jeg var studerende, lavede jeg masser af overspringshandlinger, hvilket betød at jeg havde 48 timer til at lave min afsluttende opgave på markedsføringsøkonom uddannelsen. En opgave som jeg havde 4,5 måned til at lave. Men jeg fik afleveret min opgave – og fik da også en nogenlunde karakter, som uden tvivl ville have været en hel del bedre hvis jeg blot havde starte opgaven 14 dage før… Men, jeg fik den afleveret og afsluttede mit studie, så det gik jo.

Når man har en opgave som har en deadline, skal man nok få den færdig, selvom kvaliteten måske ikke er den bedste. Men hvad sker der når man har nogle mål og drømme i livet som ingen deadline har?

Et godt eksempel er fra en af mine kunder, som har kedet sig i sit job i 25 år! Hun har i de 25 år drømt om at finde noget hun virkelig brændte for, og komme til at arbejde med det. Så hun ikke blot gik på job for at få brød på bordet og tag over hovedet. Det slags job havde hun drømt om siden hun var 21 år gammel. Men så skete ”livet”, hun fik mand, børn, hus og en bedre stilling på hende arbejde. Hun drømte stadig om at skifte branche, men hun vidste ikke hvad hun skulle skifte over til, derfor gjorde hun intet.

I september 2018 kontaktede hun mig, hun var træt af at blive ved med at gøre ingenting. Hun havde i 25 år, brugt undskyldningen ”Jamen, jeg ved jo ikke hvad jeg ellers skal gøre”, til at stoppe hende. Vi havde en snak sammen over telefonen, før hun kom i et forløb hos mig. Jeg spurgte hende; hvorfor har du ikke ændret de omstændigheder i dit liv, som du ikke er tilfreds med? Der kom mange forskellige undskyldninger, men kernen var at hun gerne vil handle, men ikke vidste hvad hun skulle handle på.

Jeg spørger hende igen: Jamen hvorfor handler du så ikke få at finde ud af, hvad du gerne vil?

Der blev stille i den anden ende af røret, og jeg kendte jo godt svaret (fordi jeg har hørt det mange gange før). Jeg ved jo godt at folk bliver ved med at udskyde deres drømme fordi de ikke ved hvordan de gør.

Hun har nu afsluttet mit passionsforløb, har fundet ud af lige præcis hvad hun vil med sit liv, og fundet ud af at prioritere de ting som er vigtige for hende, både i privatlivet og på arbejde.

Så, jeg skriver egentlig dette opslag fordi jeg vil have dig til at tænke på hvad du IKKE handler på i dit liv? Hvorfor gør du ikke det? Er det fordi du ikke ved hvordan du skal gøre, så sørg for at skaffe den rette hjælp, af nogen som ved hvordan man gør – fra nogen som selv har gjort det.

Ved du godt hvad du egentlig gerne vil? Hvis det f.eks. er at starte virksomhed med noget bestemt, så få hjælp af en business mentor eller tag et forretnings forløb.

Ved du ikke hvad du vil, men har en stærk trang til at finde ud af det? Jamen, så få hjælp af en som kan guide dig igennem den proces, så du kan finde din passion.

Nååå, jeg så videoen og blev inspireret af at skrive dette indlæg, så der røg lige en time fra det som stod på min to-do-liste i dag Nu er det vist på tide at jeg stopper skriveriet og kommer i gang med min hjemmeside… hihi 😉

Kærlig Hilsen 

Maria Skaarup

1 kommentar til “Er du verdensmester i overspringshandlinger?”

  1. Pingback: 2 ugyldige grunde til at du vil finde din passion – Website Maria

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *